Et hav af muligheder

Med et sortiment, der lige nu omfatter godt 1.000 varenumre og flere, der kommer til, giver det næsten sig selv, at vi leverer det bredeste sortiment.

Fersk fisk er vores absolutte spidskompetence. Både de danske og importerede. Derudover finder du hos os et stort udvalg af frosne fiskeprodukter fra hele verden. Gravad og røgede produkter, fortrinsvis af egen produktion fra vores røgeri i Malmø. Og alle typer af hel- og halvkonserves.

Jacob Kongsbak Lassen er eneproducent af det hæderkronede Norsk Fars, rørt med ægte fløde. Vi har vores egen filet-produktion.

Vi leverer desuden vildt og fjerkræ, grøntsager og øvrig catering.

Brosme

(Brosme brosme)

Fangstområde:Nordlige Nordsø.

Størrelse:Brosmen bliver højst 110 cm men det mest almindelige er 40 cm. Max vægt er 15 kg.

Levested:Brosmen lever i et område, der strækker sig fra Island, over til det sydlige Grønland og op langs den norske kyst. Den opholder sig helst på bankskråningerne på 200-500 meters dybde, men det er ikke usædvanligt at brosmen går helt ned til 1000 meter.

Føde:Bundfisk, jomfruhummer og andre store krebsdyr.

Sæson:Fås normalt hele året. Kvaliteten påvirkes kun i mindre grad af gydetider.

Fangstmetoder:Fanges med trawl og især langline.

Blæksprutte, ottearmet

(Octopus vulgaris /Eledone cirrosa)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Totallængden på vores hjemlige blæksprutte bliver højst 50 cm. Den ottearmede blæksprutte fra Middelhavet bliver sjældent over 1 meter.

Levested:Octopus vulgaris lever nær bunden i 0-200 meters dybde og er udbredt fra De Britiske Øer til Middelhavets afrikanske kyst og Asien, samt langs det sydøstlige Amerika og dele af Sydamerikas østkyst. Eledone cirrosa er almindelig i Nordsøen omkring Island og i store dele af Middelhavet.

Føde:Blæksprutten lever af især krabber og muslinger, som den lammer med giften fra et par spytkirtler.

Sæson:Må fanges hele året.

Fangstmetoder:I Middelhavet fanges den lokale ottearmede blæksprutteart i krukker, der lægges ud på havbunden. Den hjemlige ottearmede blæksprutte udnyttes ikke kommercielt og fanges kun sjældent som bifangst.

Fjæsing

(Trachinus draco)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav.

Størrelse:Der er ingen mindstemål for fjæsing. Fjæsingen bliver normalt 20-30 cm lang. Maximal længde er 42 cm.

Levested:Fjæsingen lever det meste af året ude på middeldybt vand. Om sommeren søger den ind på 1-15 meters dybde. Om dagen gemmer den sig for sine byttedyr og graver sig ned i sandbunden, så kun øjnene og snuden stikker frem.

Føde:Fjæsingen lever af krebsdyr og mindre bundfisk.

Sæson:Fjæsing må fanges hele året.

Fangstmetoder:Bifangst i net, trawl eller på langline.

Gedde

(Esox lucius)

Fangstområde:Ferskvand, Opdræt, Østersøen

Størrelse:Mindstemål = 400 mm. Gedden fanges normalt, når den vejer 1-5 kg. Den kan blive op til 2 meter lang og veje over 20 kg. Hunnerne er større end hannerne, hannerne vejer sjældent mere end 2,5-3 kg.

Levested:Gedden holder til i alle slags søer og træffes ofte i bred-zonen. Gedden findes også i større bække og åer, helst i områder med roligt vand. Om vinteren færdes den ude på de store dybder i søerne.

Føde:Gedden foretrækker levende bytte. Det er fortrinsvis dyr, der bevæger sig i de øvre vandlag, den jager. Det er især fisk, f.eks. skaller, den æder, men også frøer, snoge, ællinger og rotter.

Sæson:Gedden er fredet fra 1. april til 30. april.

Fangstmetoder:Gedden fanges i garn, med kroge og med vod- og rusefiskeri, visse steder som opdræt.

Hellefisk

(Reinhardtius hippoglossoides)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemål er 1,5 kg. Hannerne bliver ca. 80 cm (6-7 kg), hunnerne 100 cm (18 kg). Max. 120 cm (ca. 45 kg).

Levested:Hellefisken er en arktisk fisk, som lever pelagisk i 50-2.000 meters dybde. Den fanges på kontinentalskråningerne og bankskråningerne ved Troms, Finmark og Grønland. Hellefisken er vidt udbredt i såvel det nordatlantiske område som i det nordlige Stillehav.

Føde:Hellefisken æder dybhavsrejer, ålebrosmer, lodde små torsk og små hellefisk. Svigtende forekomst af føde vil naturligvis få indflydelse på forekomsten af hellefisk.

Sæson:Hellefisk må fanges hele året.

Fangstmetoder:Fanges på langliner, trawl og net. Hellefisk fanget på langliner giver en bedre pris, end hvis de fanges med trawl og net.

Hvilling

(Merlangius merlangius)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen.

Størrelse:Mindstemålet er 23 cm. I Nordsøen bliver den sjældent over 40 cm, ved Island 40-50 cm, max. 70 cm.

Levested:Hvillingen kan fanges fra det nordlige Norge over Island, ned til Skotland og videre ned til det nordlige Spanien, samt i Nordsøen, i Kattegat og Skagerrak. Den findes på alle dybder til 200 meter, ofte tæt ved kysten.

Føde:Hvillingen lever af fisk som småsild, tobis, sperling, og af skaldyr som rejer og svømmekrabber.

Sæson:Hvilling må fanges hele året. August og september anses for at være den fiskerimæssigt bedste tid.

Fangstmetoder:Hvillingen fanges i bundtrawl, med snurrevod eller som bifangst i silde- og rejetrawl.

Ising

(Limanda limanda)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 23 cm. Mindstemålet i Østersøen, Bælterne og Øresund er 25 cm. Isingen bliver sædvanligvis 30 cm, sjældent over 40 cm.

Levested:Isingen lever ofte på sandbund fra 20-120 meters dybde, lidt dybere end rødspætten. Den er især talrig i Nordsøen.

Føde:Ising lever af slangestjerner, små søpindsvin, eremitkrebs, tanglopper, orme og bløddyr. I mindre omfang består menuen af tobis, lys kutling og lodde.

Sæson:Ising må fanges hele året.

Fangstmetoder:Fanges mest som bifangst i trawl, snurrevod og sættegarn.

Knurhane, rød og grå

(Trigla lucerna/Eutrigla gurnardus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Der er intet mindstemål for knurhaner. Den røde knurhane bliver ca. 30 cm, men kan blive op til ca. 75 cm. Den grå knurhane bliver ca. 30 cm, men kan blive op til ca. 45 cm.

Levested:Knurhanen er en bundfisk, men fanges ofte fritsvømmende. Den grå knurhane lever på 10-150 meters dybde, hvor den røde knurhane lever på 20-300 meters dybde. Begge arter lever på blandet eller blød bund. Om sommeren trækker de nærmere kysten.

Føde:Knurhanen er overvejende fiskespiser, men kan æde alle slags bunddyr som krabber, rejer og orme.

Sæson:Knurhaner må fanges hele året.

Fangstmetoder:Bifangst i trawl og på langline. Optræder til tider som væsentlig bifangst i industrifiskeri.

Kuller

(Melanogrammus aeglefinus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemålet i Nordsøen, Østersøen, Bælterne og Øresund er 35 cm. I Skagerrak og Kattegat 32 cm. Kulleren kan blive op til 1 m og vejer da ca. 12 kg (ca. 20 år).

Levested:De vigtigste fangstområder er i Nordsøen, Barentshavet, ved Island og Nordamerikas østkyst. Kulleren lever nær bunden på 10-200 meters dybde, hvor der er sandet eller mudret.

Føde:Kulleren lever af slangestjerner, bløddyr, orme, rogn af sild og lodde samt fiskeyngel.

Sæson:Kuller må fanges hele året.

Fangstmetoder:Kuller fanges med trawl, snurrevod og langliner i 40-150 meters dybde.

Kulmule

(Merluccius merluccius)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemålet er 40 cm. Kulmulen bliver sjældent over 1 meter lang og vejer højst 10 kg.

Levested:Kulmulen lever fra Nordnorge til Færøerne og Island, ned langs det vestlige område af De Britiske Øer, Spanien og Portugals kyster og i hele Middelhavet. Kulmulen lever på 100-300 meters dybde.

Føde:Kulmulen spiser bl.a. sild, brisling, ansjos, sardin og makrel.

Sæson:Kulmulen må fanges hele året.

Fangstmetoder:Kulmulen fanges med trawl, net, not og langliner.

Laks

(Salmo salar)

Fangstområde:Opdræt, Østersøen

Størrelse:Mindstemål er 60 cm. Hanlaksen bliver sjældent over 150 cm (36 kg.). Hunnerne sjældent over 120 cm (20 kg). Laksen vokser langsomt i ferskvand, og når den er 10-15 cm lang, vandrer den til havet. Efter 1 år i havet måler den 50-65 cm.

Levested:Laksen opholder sig 1-5 år i ferskvand, hvorefter den søger ud til havet. I havet vandrer laksen vidt omkring som fritsvømmende rovfisk i de øvre vandlag. De store laks kommer fra havet ind til kysterne på gydevandring i maj måned og de mindre lidt senere.

Føde:I havbrug fodres laksen med specialfoder fremstillet af fiskemel. I ferskvand lever laksen af vandinsekter. I saltvand lever den vilde laks af krebsdyr, hundestejler, sildefisk og tobis.

Sæson:Laks i yngledragt er overalt fredet fra 16. november til 15. januar. I Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde er nedfaldslaks totalfredet.

Fangstmetoder:Havbrug, hvor lakseyngel opdrættes, er i dag den største kilde til forsyning af konsummarkedet med laks. Den vilde laks fanges mest under dens vandringer langs kysterne. Den vilde laks fanges med drivgarn.

Lange

(Molva molva)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Der er intet mindstemål. Langen kan blive op til 1,8 meter (ca. 30 kg).

Levested:Langen lever på 100-600 meters dybde. Dens udbredelse strækker sig fra Nordnorge, langs Norskekysten over til Færøerne og Island samt vest for Skotland, til Biskayen.

Føde:Langen lever bl.a. af sperling, sortmund (en slægtning til sperling), knurhaner, glashvarre, jomfruhummer og ottearmede blæksprutter.

Sæson:Langen må fanges hele året.

Fangstmetoder:Langen fanges med langliner og trawl.

Lyssej

(Pollachius pollachius)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemålet er 30 cm. Gennemsnitsvægten er ca. 2,5-3 kg. Den kan blive op til 120 cm og er da ca. 15 år gammel med en vægt på ca. 10 kg.

Levested:Lyssejen bryder sig ikke om alt for ferskt vand, Bornholm er derfor grænsen for dens udbredelse i Østersø-området. Lyssejen lever fra kysten og indtil 200 meters dybde. Lyssej foretrækker at leve mellem sukkertangens og fingertangens lange forgreninger

Føde:Små lyssej æder orme, rejer og krabber, de større lyssej æder bl.a. havkarusser, gylter, nålefisk og ulke.

Sæson:Lyssej må fanges hele året.

Fangstmetoder:Lyssejen fiskes som bifangst under torskefiskeri med line, ruse og sættegarn.

Makrel

(Scomber scombrus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemål i Nordsøen = 30 cm. I Skagerrak og Kattegat = 20 cm. Makrellen bliver normalt 30-40 cm lang, maximalt 50 cm og vejer sjældent over 1 kg.

Levested:Makrellen er en pelagisk (fritsvømmende) stimefisk. Den er en meget hurtig svømmer, som færdes nær overfladen. Makrellen er vidt udbredt - langs Nordamerikas østkyst, rundt om Island, fra Nordkap til Atlanterhavets spanske og portugisiske kyster samt i Middelhavet og i Østersøen, hvor den undertiden trænger helt op til Finland.

Føde:Om foråret æder makrellen planktondyr som vingesnegle, vandlopper og fiskeæg. Efter gydningen æder den sig fed i småsild, brisling og tobis.

Sæson:Makrel må fanges hele året. Den er dog bedst, når den er fedest i sensommeren og efteråret.

Fangstmetoder:Drivgarn, not, dørg, bundgarn.

Mørksej

(Pollachius virens)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemålet er 40 cm. Den kan blive op til 130 cm (27 år).

Levested:Sejen er en pelagisk fisk, dvs. den lever i de frie vandmasser. Sejen er en udpræget stimefisk. Den vandrer vidt omkring og følger ofte silden..

Føde:Fritsvømmende krebsdyr, sild, brisling og fiskeyngel. Sejens gællebuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sigter små krebsdyr fra vandet.

Sæson:Sejen må fanges hele året.

Fangstmetoder:Sej fiskes med not og bundtrawl samt med garn og krog.

Pighvar

(Psetta maxima)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemål er 30 cm. Almindeligvis bliver pighvarren 50-60 cm lang, max. ca. 1 meter (10-15 kg).

Levested:Pighvarren lever på 20-70 meters dybde, på sandet, stenet eller blandet bund.

Føde:Pighvarren æder især andre bunddyr, men også større krebsdyr, småfisk og muslinger.

Sæson:Pighvarren må fanges hele året med undtagelse af fredning i underområderne 22 samt 24-26 fra 1. juni-31. juli. Se "Underområder" side 109.

Fangstmetoder:Garn, som bifangst ved trawl, snurrevod og langlinefiskeri, i de senere år er opdræt af pighvar vundet frem.

Rødfisk

(Sebastes marinus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Der er ingen mindstemål. 4 år gammel er rødfisken ca. 10 cm og 12 år gammel ca. 20 cm. Rødfisken bliver max. 1 meter (15 kg ) og er da ca. 60 år gammel.

Levested:Rødfisken foretrækker klippegrund og lever nær bunden i 100-400 meters dybde, men kan også træffes pelagisk (fritsvømmende). Rødfisken er langsomt voksende som alle andre dybhavsfisk.

Føde:De mindre rødfisk æder lyskrebs, fritsvømmende tanglopper, pilorme og torskeyngel. Ældre fisk æder især sild og lodde.

Sæson:Rødfisk må fanges hele året.

Fangstmetoder:Rødfisk fanges med trawl eller langline, en del som bifangst ved rejetrawling. Fiskeriet er blevet intensiveret i takt med, at de traditionelle fiskearter er blevet overfisket.

Sild

(Clupea harengus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemålet er i Nordsøen 20 cm, og i Skagerrak og Kattegat 18 cm. Fedsild er 20-30 cm. De kønsmodne sild er 30-37 cm. Den islandske sild bliver på størrelse med de største norske sild.

Levested:Silden er opdelt i stammer mht. størrelse, vækst, gydetid og vandringsveje. De vigtigste store sildestammer er Hvidehavssilden, Murmansk-silden, den vintergydende norske sild, Nordsøens efterårsgyder og den baltiske sild. Nogle sild foretager store vandringer, andre er mere standfaste.

Føde:Silden æder om dagen, fordi den er afhængig af synet. Den voksne sild æder planktondyr, især vandlopper, lyskrebs og vingesnegle. I Nordsøen er tobislarver en vigtig føde. Sildeynglen æder mikroskopiske planktonalger og krebsdyrlarver.

Sæson:Silden må fanges hele året (begrænset af fiskekvoter) Vårsild: Forår (februar-april) Fedsild: Sommer Høstsild: Efterår (august-oktober) Storsild: Vinter (oktober-december)

Fangstmetoder:Drivgarn, not, bundgarn, trawl. Hvis silden har ædt vingesnegle ("rødott"), må den stænges i 32 timer ved 6°C eller 9 timer ved 20°C, indtil den har tømt tarmen, da den ellers vil bugsprænges og dermed være uegnet til saltning.

Skærising

(Glyptocephalus cynoglossus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 28 cm. 5 år gamle er hannerne i Nordsøen 29 cm, hunnerne ca. 33 cm. Skærisingen bliver max. 55 cm (2,5 kg).

Levested:Skærisingen foretrækker områder med blød bund og dybder fra 100-400 meter, men kan også søge ind på lavere vand.

Føde:Skærisingen lever af orme, krebsdyr, pighuder og andre bunddyr.

Sæson:Skærising må fanges hele året.

Fangstmetoder:Fanges med trawl og snurrevod og som bifangst i rejetrawl.

Skrubbe

(Platichthys flesus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemålet i Nordsøen er 25 cm. Mindstemålet i Skagerrak og Kattegat er 20 cm. Mindstemålet i Østersøen, Bælterne og Øresund er 25,5 cm. Skrubben bliver sjældent over 30 cm (ca. 1 kg). Max. længde 50 cm.

Levested:Skrubben lever fra tidevandszonen til 25 meters dybde. Om sommeren samler skrubberne sig navnlig i flod- og åmundinger og brakke fjorde. Om vinteren trækker flertallet ud fra det lave brakvand til dybere, varmere og saltere vand.

Føde:Skrubben æder orme, tanglopper, tangmus, rejer, sandmusling, blåmusling, kutling og tobis.

Sæson:Skrubber må fanges hele året med undtagelse af lokale fredninger:

Fangstmetoder:Ruse, bundgarn, sættegarn, snurrevod, bundtrawl.

Slethvar

(Scophthalmus rhombus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemål er 30 cm. Slethvarren bliver max. ca. 35 cm lang i Østersøen, sjældent over 60 cm i Nordsøen og indtil 75 cm i Middelhavet.

Levested:Slethvarren lever på 5-50 meters dybde, på en sandet eller blandet bund.

Føde:Føden består af bundfisk og større krebsdyr.

Sæson:Slethvarren må fanges hele året med undtagelse af fredning i underområderne 22, 24-26 fra 1. juni-31. juli. Se "Underområder" side 109.

Fangstmetoder:Fanges som bifangst i bundtrawl, bundgarn, ruser og snurrevod.

Stenbider (Kvabso)

(Cyclopterus lumpus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Hanstenbideren bliver ca. 30 cm, kvabsoen bliver ca. 50 cm. Der er ingen mindstemål for stenbider.

Levested:Stenbideren lever på hård stenet bund i 20-200 meters dybde. Udbredelsen strækker sig fra Østersøen til hele Nordatlanten samt Grønland og Canada.

Føde:Stenbideren æder krebsdyr, mindre fisk og gopler.

Sæson:Tidligt forår: februar-april.

Fangstmetoder:Bifangst i bundgarn og sættegarn.

Søtunge

(Solea solea)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 24 cm. Mindstemålet i Østersøen, Bælterne og Øresund er 24,5 cm. Tungen bliver almindeligvis 30-40 cm lang og vejer ca. 320 g, når den er 4-8 år gammel. Max. længde er ca. 60 cm og vægt ca. 3 kg. Tunger kan blive over 20 år gamle.

Levested:Tungen træffes oftest på 10-60 meters dybde, på en mudderblandet sand- eller blødbund. Tungen er et natdyr, om dagen lever den mest nedgravet.

Føde:Tungen æder tyndskallede muslinger, børsteorm, små krebsdyr og en smule yngel af kutling og tobis.

Sæson:Tunge må fanges hele året. De fanges dog især i gydeperioden fra april til juni.

Fangstmetoder:Tunge fiskes med tungetrawl og snurrevod samt i tungegarn og som bifangst i rødspættegarn.

Torsk

(Gadus Morhua)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Mindstemålet for torsk er i Nordsøen og Skagerrak 40 cm. I Kattegat, Østersøen og Bælterne er mindstemålet 35 cm. Torsken kan blive op til 110 cm lang og veje 15 kg. I sjældne tilfælde kan den blive over 150 cm og veje op til 40 kg.

Levested:Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens seks store torskestammer. De øvrige er Newfoundlands- torsken, den grønlandske torsk, den islandske torsk, torsken ved Lofoten og i Barentshavet samt Østersø-torsken. Torsken færdes normalt nær bunden, men kan dog også optræde fritsvømmende, både ved kysten og til havs over stor dybde.

Føde:Torsken er en udpræget rovfisk. Den lever af andre fisk som f.eks. sild, lodde og tobis, men også af muslinger, krebsdyr, orme og søpindsvin. Torskens kød bliver løsere, når den spiser meget. Om vinteren og i gydeperioderne er fødebehovet stærkt nedsat.

Sæson:Torsken må fanges hele året.
Med lokale reguleringer efter EU's fiskekvoter, som bestemmer, hvor og hvornår der må fiskes torsk.

Fangstmetoder:Torsk fiskes med trawl, snurrevod, sættegarn, drivgarn, snurpenot og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn.

Tun

(Thunnus obesus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Der er ingen mindstemål på tun. Tunen kan blive 400 cm og veje ca. 5-600 kg i en alder af 15 år. Den almindelige vægt er ca. 70-110 kg.

Levested:Tunen er en pelagisk fisk, som lever i små stimer nær overfladen. Den lever både oceanisk og ved kysten, men kræver en vandtemperatur over 10°C. Tunen trækker fra Atlanten ind i Middelhavet for at gyde. I august-september forsvinder tunen fra Nordeuropa, antageligt til farvandene omkring Azorerne.

Føde:På sine vandringer jager tunen stimefisk som ansjos, sardin og sild. På 80-90 meters dybde jager tunen rødfisk og lange. Storsild, makrel og hornfisk angribes ofte af 10 til 100 tun samtidigt, der slår vildt om sig for at bedøve og såre byttefiskene.

Sæson:Højsæsonen for tunfiskeri i de nordeuropæiske farvande er i september måned. I de fleste europæiske farvande begynder sæsonen i juli og slutter i november.

Fangstmetoder:-

Pangasius

(Pangasius Hypophthalmus)

Fangstområde:Opdrættet.

Kendetegn:Kødet er lyserødt til rosa og fedtinoldigt.

Beskaffenhed:-

Produktionsform:Frosset i fileter eller steaks.

Sæson:Hele året.

Blue Marlin

(Makaira nigricans)

Fangstområde:-

Kendetegn:Kødet er rosa til rødt ret fedtindhold.

Beskaffenhed:-

Produktionsform:Frosset i fileter eller steaks. Fås også røget.

Sæson:Hele året.

Sværdfisk

(Xiphias gladius)

Fangstområde:-

Kendetegn:Kødet er generelt creme til mørkt med en mørkere blodlinie.

Beskaffenhed:-

Produktionsform:Frosset i fileter eller steaks.

Sæson:Hele året.

Blåmusling

(Mytilus edulis)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Opdræt, Østersøen

Størrelse:Blåmuslingen bliver sjældent over 80 mm lang. Når muslingen er 60-70 mm lang, er den optimal til konsumbrug.

Levested:Blåmuslingen lever på 0-10 meters dybde, hvor der er kraftig strøm. Den fæstner sig til sten, pæle, plantevækst osv. Den er i stand til at løsne fæstningstrådene og krybe til et andet sted, hvor den kan fæstne sig på ny. Opdræt foregår ved, at yngel udlægges på særligt velegnede banker eller dyrkes på pæle, tovværk og lign.

Føde:Mikroskopisk plankton.

Sæson:Fiskes hele året.

Fangstmetoder:Muslingeskraber, liner og dyrket på velegnede banker.

Hjertemusling

(Cerastroderma edule)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Hjertemuslingen bliver ca. 5 cm i tværsnit.

Levested:Hjertemuslingen lever nedgravet, 1-2 cm, i sandbunden tæt ved kysten dvs. fra tidevandszonen og ud til få meters dybde. Den sidder med foden nederst som et anker og med de to adskilte ånderør oppe i vandet.

Føde:Hjertemuslingen lever af mikroskopisk plankton.

Sæson:Fanges hele året.

Fangstmetoder:Fanges med skraberedskab.

Hummer, sorte

(Homarus vulgaris)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Hummeren bliver op til 75 cm (4 kg). Dog sjældent over 30 cm (1 kg).
Mindstemålet i Nordsøen: Fuld længde 24 cm, rygskjold 8,5 cm.
Mindstemål i Skagerrak og Kattegat: Fuld længde 22 cm, rygskjold 7,8 cm.
Mindstemål i Østersøen, Bælterne og Øresund: Fuld længde 21 cm.

Levested:Hummeren lever på 2-40 meters dybde på klippegrund eller algebevoksede stenrev. Den er ret stationær. Om vinteren vandrer den ud på noget større dybder. I sommerperioden kan den træffes på ganske lavt vand.

Føde:Hummeren er et natdyr, der lever af alle slags bunddyr, ådsler og svagere artsfæller.

Sæson:Fiskes fortrinsvis om sommeren. Rognhummeren er fredet i Limfjorden hele året.

Fangstmetoder:Fiskes med tejner, hvor agnen ikke behøver at være frisk.

Hummer, Canadiske

(Homarus americanus)

Fangstområde:Canada - Halifax

Størrelse:Hummeren bliver op til 75 cm (4 kg). Dog sjældent over 30 cm (1 kg).

Levested:Canada

Føde:Hummeren er et natdyr, der lever af alle slags bunddyr, ådsler og svagere artsfæller.

Sæson:-

Fangstmetoder:Fiskes med tejner, hvor agnen ikke behøver at være frisk.

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Størrelse:Hannerne bliver max. 24 cm, hunnerne 20 cm. Jomfruhummeren bliver dog sjældent over 15 cm. Mindstemål fuld længde fra pandetorn til bagkanten af svømmeviftens midterstykke er 13 cm. Mindstemål haler fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke er 7,2 cm.

Levested:Jomfruhummeren lever nedgravet i blødbund på 40-250 meters vanddybde, men færdes aktivt på havbunden om natten. Jomfruhummerne graver selv gange i havbunden, sædvanligvis med to åbninger, og de samler sig i grupper af 5-10 individer.

Føde:Jomfruhummeren lever af mikroskopiske bunddyr, orme og krebsdyr.

Sæson:Må fanges hele året.

Fangstmetoder:Fiskes med trawl og vod, især om natten. En værdifuld bifangst i rejetrawl. Tejnefiskeri er under udvikling.

Kammusling

(Pecten maximus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Mindstemål i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 10 cm.

Levested:Kammuslingen ligger på bunden med den højre skal nedad. Normalt er skallerne åbne. Den er udbredt langs hele Vesteuropas kyst ud til 100 meters dybde. Den er ikke særlig almindelig i den østlige del af Nordsøen og sjælden i Kattegat. Vest for De Britiske Øer og længere sydpå er den talrig.

Føde:Kammuslingen lever af mikroskopisk plankton.

Sæson:Må fanges hele året.

Fangstmetoder:Fanges med skraberedskaber.

Krebs

(Potamobius astacus)

Fangstområde:Ferskvand, Opdræt

Størrelse:Hunkrebs bliver op til 12 cm (80-85 g). Hannerne op til 16 cm (150 g). Mindstemålet er 90 mm fuld længde. Krebs længere end 12 cm er praktisk talt altid hanner.

Levested:Krebsen lever i rene, iltrige småvande som søer, damme, mergel- og tørvegrave, hvor bunden er fast uden tæt vegetation. Den foretrækker stejle brinker, hvor den graver gange. Om dagen holder krebsen sig skjult i de gravede gange. Om natten strejfer den rundt efter føde.

Føde:Krebseyngel æder planter som f.eks. rodskud fra vand-ranunkel, tusindblad og kransnål. De større krebs æder fluelarver, snegle, andre krebs og fiskerogn. I vinterhalv-året tager krebsen ikke føde til sig.

Sæson:Hunkrebs er fredet fra 1. oktober-31. juli. Hankrebs er fredet fra 1. oktober-31. marts.

Fangstmetoder:Fiskes med krebsebure, krebseruser eller brikker med frisk agn. Fiskes om natten.

Taskekrabbe

(Cancer pagurus)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav

Størrelse:Max. bredde over skjoldet er ca. 30 cm (4-6 kg), skjoldet bliver sjældent over 20 cm. En 10 cm bred krabbe indeholder ca. 100 g kød.

Levested:Taskekrabben lever ret stationært på klippegrund eller stenrev. Om sommeren lever den på 1-30 meters dybde, om vinteren på 30-50 meter.

Føde:Føden består af muslinger og andre bunddyr.

Sæson:Fanges hele året.

Fangstmetoder:Fiskes i hummertejner.

Østers

(Ostrea edulis)

Fangstområde:Nord-østlige Atlanterhav, Opdræt

Størrelse:Østers bliver max. 20-30 år gamle. I almindelig markedsstørrelse er de 3-4 år gamle ca. 7 cm.

Levested:Østers lever fra stranden til ca. 20 meters dybde. Østers er udbredt langs Europas vestkyst fra Vestnorge til Middelhavet. Der er inden for de senere år etableret opdræt af østers i Danmark. Dyrkningsmetoden bygger på opdræt af østersyngel i plastbakker eller net, der ophænges i bøjer eller lignende. Fordelen ved denne metode er, at skaldyrene vokser hurtigere, er fri for sand og andet bundmateriale, og at de kan høstes på det rigtige tidspunkt.

Føde:Østers lever af mikroskopisk plankton, som den filtrerer fra vandet. Denne levevis gør den sårbar over for forurening etc. Er farvandet forurenet, vil plankton optage forureningerne, og østers vil ophobe plankton ved filtreringen og derved også forureningen.

Sæson:Fanges hele året.

Fangstmetoder:Fanges med østersskraber og i opdræt.

Jacob Kongsbak Lassen, Den Hvide Kødby, Flæsketorvet 1-9
DK-1711 København V, tlf.: 33 79 95 66, e-mail kongsbak-lassen@mail.dk